Juridisk
Indlæser…
Datapolitik
Sidst opdateret: 1. august 2026
Denne datapolitik beskriver de overordnede principper for, hvordan Center for Voldsforebyggelse (CFV) (CVR-nr. 41393025) behandler og beskytter data internt i organisationen. Politikken supplerer vores privatlivspolitik og cookiepolitik, og retter sig primært mod medarbejdere, frivillige og bestyrelse i CFV.
Datapolitikken skal sikre, at CFV behandler alle typer data – herunder personoplysninger om medlemmer, donorer, samarbejdspartnere og personer, der modtager rådgivning – ansvarligt, sikkert og i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.
CFV følger databeskyttelsesforordningens grundlæggende principper i al databehandling:
● Lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed: Data behandles kun med et lovligt grundlag, og de registrerede oplyses om behandlingen
● Formålsbegrænsning: Data indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og bruges ikke til uforenelige formål
● Dataminimering: Kun de data, der er nødvendige for formålet, indsamles og behandles
● Rigtighed: Data holdes ajour, og urigtige data rettes eller slettes uden unødigt ophold
● Opbevaringsbegrænsning: Data opbevares ikke længere end nødvendigt for formålet
● Integritet og fortrolighed: Data beskyttes mod uautoriseret adgang, tab eller ødelæggelse
● Ansvarlighed: CFV kan til enhver tid dokumentere, at ovenstående principper overholdes
CFV behandler blandt andet følgende kategorier af data:
● Almindelige personoplysninger om medlemmer, donorer, samarbejdspartnere og hjemmesidebesøgende (fx navn, kontaktoplysninger, betalingsoplysninger)
● Følsomme oplysninger (særlige kategorier), som kan forekomme i forbindelse med rådgivning og støtte til personer, der er udsat for eller udøver vold
● Interne organisatoriske data, herunder personaledata, økonomi- og regnskabsdata
Følsomme oplysninger behandles med skærpet fortrolighed. Adgangen begrænses til de medarbejdere og frivillige, for hvem det er strengt nødvendigt af hensyn til rådgivningen eller opgaveløsningen, og der anvendes så vidt muligt anonymisering eller pseudonymisering.
CFV's bestyrelse og daglige ledelse er dataansvarlig og har det overordnede ansvar for, at datapolitikken overholdes. Alle medarbejdere og frivillige har ansvar for at behandle data i overensstemmelse med denne politik og for at videregive tvivlsspørgsmål til ledelsen. Der udpeges en kontaktperson for databeskyttelse, som kan kontaktes ved spørgsmål eller mistanke om brud på datasikkerheden.
Hvor CFV anvender eksterne leverandører til at behandle data på vores vegne (fx it-drift, nyhedsbrevsudsendelse, webanalyse eller betalingsformidling), indgås der altid en databehandleraftale, der lever op til GDPR art. 28. CFV vurderer løbende sine leverandører for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
CFV anvender tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som blandt andet omfatter:
● Adgangsstyring, så kun relevante personer har adgang til data ud fra et arbejdsbetinget behov
● Kryptering og adgangskodebeskyttelse af systemer, hvor det er relevant
● Sikker opbevaring og backup af data
● Løbende opdatering af it-systemer og sikkerhedsforanstaltninger
● Tavshedspligt for medarbejdere og frivillige omkring følsomme og fortrolige oplysninger
Data opbevares kun, så længe det er nødvendigt for det formål, de er indsamlet til, eller så længe CFV er retligt forpligtet hertil (fx bogføringsloven). Der foretages løbende oprydning, og data, der ikke længere er nødvendige, slettes eller anonymiseres.
Konstateres det, at der er sket brud på persondatasikkerheden (fx tab, hacking eller uautoriseret adgang), skal dette straks anmeldes internt til ledelsen. Hvis bruddet indebærer en risiko for de registreredes rettigheder, anmelder CFV bruddet til Datatilsynet senest 72 timer efter, at CFV er blevet bekendt med det, jf. GDPR art. 33. Berørte personer underrettes, hvis bruddet indebærer en høj risiko for deres rettigheder eller frihedsrettigheder.
Datapolitikken evalueres og opdateres løbende, mindst én gang årligt, eller når organisatoriske eller lovgivningsmæssige ændringer gør det nødvendigt.
Spørgsmål til denne datapolitik kan rettes til:
Center for Voldsforebyggelse (CFV) Prinsesse Charlottes Gade 45A, 2200 København N Telefon: 60 56 46 33 E-mail: [email protected]