Kommunerne skal turde spørge ind til økonomisk partnervold

De understreger, at kommunale medarbejdere - på jobcentre, i familieafdelinger, borgerservice og socialforvaltninger - møder borgere på et tidspunkt, hvor konsekvenserne af volden bliver synlige, ofte før borgeren selv er bevidst om det økonomiske magtmisbrug. De henviser til en undersøgelse fra Als Research for Røde Kors, som viser, at cirka 51 procent af 862 adspurgte voldsudsatte kvinder havde oplevet økonomisk vold, og at økonomiske og boligmæssige problemer kan være en væsentlig barriere for at forlade en voldelig relation. Volden kan bestå i alt fra kontrol med kort og konti til tvungen gældsstiftelse, og den kan fortsætte længe efter et samlivsbrud, blandt andet i forbindelse med bodeling.

Kernebudskabet er, at kommunale medarbejdere skal turde spørge ind til borgerens økonomiske situation i fortrolighed, men at dette kræver klare arbejdsgange: medarbejderne skal vide, hvem de kan kontakte, hvordan sikkerheden vurderes, og hvor der findes specialiseret rådgivning. Da en voldsudsat borgers problemer ofte spænder over flere kommunale områder – økonomi, bolig, beskæftigelse, børn og sikkerhed – opfordrer forfatterne til bedre tværfagligt samarbejde, så ingen afdeling kun ser sit eget udsnit af sagen.

Afslutningsvis pointerer Barfod og Kramer, at almindelige økonomiske dispositioner mellem to mennesker – som fælles lån eller en aftalt rollefordeling – ikke i sig selv er vold, men at problemet opstår, når økonomien systematisk bruges til at begrænse den andens frihed og fastholde kontrol. De opfordrer kommunerne til at spille en central rolle i den tidlige opsporing, da de allerede har både kontakten og fagligheden til at gøre en forskel.